# Job

Source: https://golfskoven.dk/job/
Updated: 2026-04-20T08:48:39+00:00

## Summary

Vi søger løbende nye kollegaer til vores team i Højbjerg. Se ledige stillinger og søg dit nye job hos Golfskoven her!

## Content

### Vil du være min kollega?

### Deltidsmedarbejdere til køkken søges

Vi leder efter flere hænder til vores køkken. Du bliver en del af et internationalt team med 5 fuldtidsansatte og 4 deltidsansatte, og vi er i gang med at udvide deltidsgruppen.

Det er et køkken med tempo på – men også med struktur, faste arbejdsgange og en forventning om, at tingene bliver gjort ordentligt.

**Arbejdet**
Du kommer til at arbejde med både service og prepp. Vagterne er fleksible, og vi tilpasser timerne løbende – men vi forventer, at du kan tage ansvar, når du er på.

**Vi forventer, at du:**

- Har arbejdet i køkken før med **madlavning** *(krav)*
- Gerne har erfaring fra travle køkkener – burger er et plus
- Kan bevare overblikket, når der er pres på
- Arbejder effektivt og selvstændigt
- Tager ansvar for dit område og dit team
- Behersker **dansk og engelsk i tale og skrift** *(krav)*

**Du får:**

- Ordentlige forhold og **attraktiv løn**
- Et køkken hvor tingene er sat i system
- Indflydelse på arbejdsgange i hverdagen
- Et team der fungerer – og forventer, at du gør det samme

Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning til **[Kasper@golfskoven.dk](mailto:kasper@golfskoven.dk)**

Vi tager samtaler løbende.

Læs mindre Læs mere

### Shiftmanager søges til Golfskoven

Er du typen, der trives bedst, når der er fart på? Kan du holde hovedet koldt, mens tempoet er højt – og samtidig sikre, at både gæster og personale har en god oplevelse?

Så er det måske dig, vi mangler som vores nye Shiftmanager.

**Om rollen**
Som Shiftmanager bliver du en central del af driften i Golfskoven. Du indgår i et team på 6 shiftmanagers, som sammen sørger for, at hverdagen spiller – også når der er travlt.

Du får ansvar for at lede og motivere vores ca. 20 deltidsansatte, sikre god stemning blandt gæsterne og holde overblikket, når tempoet stiger.

**Vi leder efter dig, der:**

- Er minimum 21 år
- Har erfaring fra restaurant- eller barbranchen
- Taler og skriver både dansk og engelsk
- Har naturlig autoritet og kan lede et team
- Er serviceminded og god til gæster
- Har energi, drive og ikke kan holde ud at stå stille

**Hos os får du:**

- Attraktiv løn
- Minimum 30 timer om ugen
- Gode personalegoder
- Sociale arrangementer og stærkt fællesskab
- Skiftende arbejdstider

Vi har brug for en, der har ild i skoene og elsker, når der sker noget. For lad os være ærlige – tiden går bare hurtigere, når man har travlt.

**Lyder det som noget for dig?**
Så send din ansøgning til: [**Kasper@golfskoven.dk**](mailto:Kasper@golfskoven.dk)

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mindre Læs mere
